Forkølelsessår, helvedesild, kyssesyge – lidelser mange er bekendte med. De virus, der er årsag til disse problemer, tilhører Herpesvirus-familien, som forkortes HHV, som står for Human Herpes Virus, og er nummereret fra 1 – 8. Disse virus er kendetegnet ved at de er i dvaletilstand, hvor de kan ligge i årevis uden at man mærker til dem, for så pludselig at gå i udbrud. Her er Herpes Simplex – forkølelsessår - nok det mest kendte.
Her vil vi fokusere på den virus der hedder HHV4 - Epstein-Barr-Virus eller bare EBV. Denne virus viser sig i teenageårene som kyssesyge med symptomer, som hos nogle opleves som en halsbetændelse, der går over i løbet af få uger, mens den hos andre kan vise sig med symptomer som:
- Feber,
- Forstørret milt.
- Hævede lymfeknuder i nakke, armhuler og lyske,
- Leverpåvirkning
- Gulsot
- Mistet appetit
- Træthed,
- Ømme muskler
I sjældne tilfælde kan Kyssesyge forårsage:
- Betændelse i hjertemusklen
- Blokering af de øvre luftveje
- Hjernebetændelse
- Hjerterytmeproblemer
- Meningitis
- Nervesystemproblemer
- Nyrebetændelse
- Sprængt milt
Hos de hårdest ramte, kan der gå op til 6 mdr. før de erklæres raske - hvor ”symptomfri ” er nok en mere korrekt betegnelse, da denne virus efterfølgende går i dvale, bliver i kroppen livet ud, og kan trigges til udbrud når vi belastes. Det kan være ved stress, ulykker, sorg, anden virusinfektion, vaccination, etc. Virus kan ikke, som bakterier, formere sig, så de bruger celler i vores krop til at mangfoldiggøre sig. Virus sætter sig på en egnet celles receptor, hvorfra dens arvemateriale kommer ind i cellen. Når dette sker, ophører cellen mednat fungere som celle, og bliver til en virusfabrik.
Når cellen er fuld af nye virus, brister cellen og virus kommer i stort antal ud i organismen, hvor processen gentager sig. Hvis immunforsvaret ikke fungerer optimalt, kan virus sprede sig i et hastigt stigende tempo med indtil dødelige følger. Når vi bliver forkølede eller får influenza, er det samme proces der går i gang, men vores immunforsvar genkender virus og begynder straks at bekæmpe den indtrængende fjende. Efter et antal dage med feber, hovedpine etc. bliver vi bedre og senere raske, takket være vores immunforsvar.
Med hensyn til Epstein-Barr-virus er det meget anderledes: denne virus gemmer sig for immunforsvaret i bl.a. leveren og i nogle specielle immunceller, der hedder lymfocytter. Her kan den ligge i dvale op til årtier – (den "latente fase") - og vente på at værtsorganismen bliver svækket. Dette registrerer EBV og den bliver aktiv – (den "lytiske fase"). Her spreder EBV sig fra bl.a. leveren til organer og nervesystem i kroppen, hvor den kan forstyrre disses funktioner, med mange forskellige symptomer til følge.
EBV-infektion kan påvirke blod og knoglemarv. Virus kan få kroppen til at producere et for stort antal hvide blodlegemer - lymfocytose. EBV kan også svække immunsystemet, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe infektion.
KRONISK EPSTEIN-BARR-VIRUS:
- Angst
- Bækkensmerter,
- Depression
- Feber
- For megen søvn
- Besvimelse
- Følelsesløshed
- Hjernetåge
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Hævede, smertefulde lymfekirtler
- Hævet lever
- Hævet milt
- Invaliderende udmattelse
- Kulderystelser
- Kvalme
- Lammelse
- Lysfølsomhed
- Migræne
- Prikken i arme og ben, m.fl.
- Rysten
- Smerter
- Svaghed
- Svimmelhed
- Søvnløshed
- Uregelmæssige hjertemønstre
Officielt er EBV enten årsag, eller den spiller en meget vigtig rolle ved følgende diagnoser:
- Lupus - SLE
- Leddegigt
- Multipel sklerose
- Inflammatorisk tarmsygdom – Crohn / Colitis
- Type 1 diabetes
- Børnegigt
- Cøliaki
Som man kan se, kan EBV give et yderst broget symptombillede, afhængig af hvor i organismen den rammer med størst intensitet.